De første år på Sydsiden

I anledning af Sydsidens 25-års jubilæum bringer brondby.com en række artikler og interviews, der fortæller om den legendariske stemningstribunes betydning for både Brøndby IF og fankulturen i Danmark. Denne gang stiller vi skarpt på Sydsidens første leveår set igennem to af tribunens personligheder.

-----

Det var den 29. marts 1992. Godt nok var der ikke tag på, men Brøndby Stadion havde langt om længe fået endetribuner. I den sydlige ende indfandt de mest medlevende Brøndby-fans sig under de store Faxe-skilte til forårets første kamp for de blågule. En af dem var Jimmi Mysander. 

- Mine venner og jeg stod meget på langsiden, før endetribunerne kom. Men da de så stod der, var det virkelig vildt og duftede af storhed. Hvis man kigger på, hvordan stadion så ud dengang, ville man jo grine i dag, men dengang var det jo sindssygt. Jeg kan huske, at vi samledes en lille kerne omkring hullet midt på tribunen. Det kan være underligt at tænke på nu, men dengang sad de fleste faktisk ned på Faxe-tribunen. Jeg havde en idé om, at alle skulle stå op til kampe, men der var en vis skepsis, fortæller Jimmi Mysander.

Jimmi Mysander på Faxe-tribunen. Foto: Robert Hendel

Jimmi Mysander på Faxe-tribunen. Foto: Robert Hendel

Hverken han eller de andre fans på den nye endetribune anede, at deres indtog på Sydsiden, som dengang hed Faxe-tribunen, skulle blive dansk fankulturs fødsel. Den store passion for klubben kombineret med et nyt sted at samles bag det sydlige mål blev det frø, som spirede til den berømte og berygtede stemning, Brøndby Stadion senere blev kendt for.

- Vi opfordrede folk til at rejse sig op, og det tog hurtigt fart, for der var en masse unge mennesker, som blev grebet af det her med fankultur. Det var spændende med den kæmpe iver og det store engagement, der blev sluppet løs på tribunen. Det var en bølge, som har været fantastisk at være en del af, og det var vigtigt for os at få alle med, understreger Jimmi Mysander. 

Han kan ikke udpege, hvor inspirationen kom fra. Tipslørdag med kampe fra England havde en indflydelse, erkender han, men mest af alt var det stående publikum en naturlig konsekvens af den voksende skares lyst til at bakke spillerne op med sange.

- Man er nødt til at stå, hvis man vil synge højt. Derfor kom det helt af sig selv. Et nærmest automatisk ”drive”, og alle skulle synge med. Vi havde et mantra, der hed ”syng eller skrid”. For der var jo plads andre steder på stadion, hvis man ikke havde lyst til at synge. Kodekset blev, at man skulle bidrage, hvis man skulle være på tribunen. 

Entreprenørånd på tribunen

En af dem, der så Sydsiden-indvielsen fra sin siddeplads på langsiden, var Henrik Worsøe. Det skulle imidlertid ikke tage mere end tre-fire kampe, før han flyttede tribune.

- Jeg tænkte, at det måtte jeg bare prøve at være en del af, fortæller han.

- Folk havde fundet et nyt samlested, og selv om det var et lorteforår rent sportsligt, så lagde det grunden for fankulturen.

Dengang var der ikke en ”capo” med en megafon midt på tribunen, som satte sangene i gang og koordinerede stemningstribunen. 

- Det var bare en masse små vennegrupper, der mødtes. Der var selvfølgelig enkelte, som gik forrest og prøvede at få folk med på sangene, men i bund og grund fungerede det sådan, at alle kunne forsøge at sætte en sang i gang, og hvis flere folk gik med, så kørte den. Gik det ikke, så prøvede en anden en ny sang. En form for entreprenørånd, fortæller Henrik Worsøe.

Henrik Worsøe (nummer to fra venstre) sammen med gruppen, der stod bag det printede Brøndby-fanzine "What's the Story Brøndby Glory".

Henrik Worsøe (nummer to fra venstre) sammen med gruppen, der stod bag det printede Brøndby-fanzine "What's the Story Brøndby Glory".

- I begyndelsen tænkte jeg: ”Hvor tæt tør man gå på de lidt vilde på midten af tribunen?” Så godt kendte man heller ikke hinanden, men små grupper af 10-15 personer begyndte efterhånden at flyde sammen. Flere begyndte at tage initiativ og snakke mere sammen. I løbet af et års tid blev det nærmest til én klike. Af type er jeg faktisk introvert, men med et par øl i blodet og venner omkring mig var jeg også aktiv med at starte sange osv., tilføjer Henrik Worsøe, som suppleres af Jimmi Mysander.

- Fankultur var meget anderledes. I dag kan man lægge en sang på internettet, og så kan alle den i løbet af kort tid. På daværende tidspunkt var fankulturen minimal, men der var også et kæmpe potentiale. Det så man også under EM-slutrunden i ’92. 

- Det var slet ikke organiseret på samme måde, som man ser på tribunen i dag, men da Brøndby Support startede i ’93, begyndte man at organisere alle de kræfter, der var omkring klubben, fortæller Jimmi Mysander.

Brøndby Support og Fenerbahce-tyveriet

Og Jimmi Mysander ved, hvad han taler om. Han var nemlig en af de første, der meldte sig under fanerne i 1993, da de første spadestik til en fanklub blev taget af de tre studerende Jesper Lund, Ole Nielsen og Mads Manley Skov. I 1994 blev Mysander formand for Brøndby Support, der buldrede derudaf.

- Jeg havde læst i ”Fodbold i Brøndby”-avisen, at der var nogle fans, som ville starte en fanklub. Jeg ringede til dem og sagde, at det ville jeg være en del af. Vi mødtes seks-syv stykker hjemme hos Jesper, mener jeg, og så lavede vi en bestyrelse. Her blev grundstene til Brøndby Support lagt, og så tog det sindssyg fart, og da vi var højest, var vi oppe over 15.000 medlemmer, fortæller Jimmi Mysander.

Jimmi Mysander i jubel på Sydsiden. Foto: Robert Hendel

Jimmi Mysander i jubel på Sydsiden. Foto: Robert Hendel

Med Brøndby Supports ankomst og den stadig stigende passion på Sydsiden fulgte en række stemningsskabende tiltag. Også tiltag, der stadig lever på tribunen til 25-års jubilæet på søndag.

- Normalt så man kun fodbold fra England i fjernsynet, men så var der denne her udsendelse fra Fenerbahce i Tyrkiet, da Brian Steen Nielsen skiftede dertil, fortæller Henrik Worsøe om ritualet, hvor Sydsiden kalder spillerne ned inden kampen med spillersange for derefter at få en hilsen retur i form af tre sving med armene i takt med tribunens ”hey, hey, hey”-brøl.

- Jeg kan godt lide den forbindelse, det skaber mellem fans og spillerne under opvarmningen. Vi var mange, der blev grebet af den hilsen, de lavede inden kamp i Fenerbahce, erindrer Jimmi Mysander.

- Peter Nielsen, som stadig er en central figur i Brøndby Support, snakkede med Mogens Krogh om at forsøge det. Han var jo fansenes mand, så det blev ligesom startskuddet. Flere klubber og fans har siden taget det til sig, men det er selvfølgelig specielt, at Fenerbahcen har kørt i så mange år herude.

- Det er dejligt at se, at fankulturen lever videre. Det rører mig dybt i hjertet at se, at der bliver bygget videre på de grundsten med samme kærlighed og respekt, som vi havde, dengang vi startede. Jeg vil gerne sende en dybfølt og oprigtig tak til alle de vidunderlige mennesker, der var med til at være en del af Brøndbys fankultur i starten af 90'erne og i de følgende årtier. Det var en fantastisk tid med mange uforglemmelige minder, og jeg er så stolt og taknemmelig over at have været en lille del af det, og jeg glæder mig til at fejre Sydsidens 25-års jubilæum på søndag. 

Netop det med sammenholdet kan Henrik Worsøe nikke genkendende til.

- Det er stadig de samme mennesker, jeg mødes med her så mange år senere – bare i "Svinget" i stedet for på Sydsiden – og det er de samme røverhistorier fra dengang, vi fortæller. Det viser, hvor meget det har betydet.

Henrik Worsøe (til højre) på Brøndby Stadion. Foto: Robert Hendel

Henrik Worsøe (til højre) på Brøndby Stadion. Foto: Robert Hendel

Om Jimmi Mysander:

Jimmi Mysander var i mange år en af drivkræfterne bag Brøndby Support. Passionen for Brøndby IF begyndte i starten af 1990’erne, og Mysander fik hurtigt involveret sig i fanarbejdet i klubben. I 1993 blev der efterspurgt dedikerede fans til den nyopstartede supporterklub, og her var Mysander ikke sen til at melde sig under fanerne. Sidenhen var han med til at skabe en af Danmarks største fanklubber, der, da den var på sit højeste, havde mere end 15.000 medlemmer.

Om Henrik Worsøe (tidligere Henrik Andersen):

Henrik Worsøe var manden bag etableringen af fansitet ”Alle Hader Os” i 1998, men det begyndte faktisk allerede flere år tidligere på analog manér. Inspireret af fanzines i England startede han sammen med nogle medfans ”What’s the story Brøndby Glory”. Med en lille ”redaktion” i en lejlighed i Albertslund som base blev der skrevet artikler og udgivet over 30 udgaver af dette Brøndby-fanzine, som blev solgt til medfans på kampdage - blandt andet med en igangsætning af den såkaldte "Eurostand 98"-kampagne til følge. Da det printede fanzine var ved at dø hen, startede Henrik Worsøe en onlineudgave i et nyt navn, nemlig ”Alle Hader Os”, som han forlod i 2006. Henrik Worsøe er i øvrigt idémanden bag etableringen af ”Svinget” på Brøndby Stadion.

-----

Fejringen af Sydsidens 25-års fødselsdag kulminerer til opgøret mod Lyngby BK søndag den 19. marts kl. 17:00, der er officiel flagdag og jubilæumskamp. Her vil det være muligt at købe et flag til 75 kroner, der fungerer som billet til Sydsiden. Læs mere om både kampen og flagtilbuddet her.

Du kan også læse meget mere om Sydsidens 25-års jubilæum på sydsiden.brondby.com.