Året er 1991. Brøndby IF pløjer stadig stilsikkert frem på den internationale arena i et helt uhørt og selvsikkert angreb på en trone, der ellers kun har været forbeholdt de helt store europæiske klubber.

De blågule når kvartfinalen i UEFA Cuppen, hvor modstanderen hedder Torpedo Moskva, og klubben rammes for alvor af stadionproblemer. Tilskuerinteressen er enorm. Københavns Idrætspark er under ombygning til det nuværende Parken, og Brøndby nægter at flytte storkampen til en anden landsdel, for slet ikke at tale om et andet land, Sverige. Summa summarum, kampen skal spilles på Brøndby Stadion, som på dette tidspunkt har en kapacitet på omkring 10.000 tilskuere. Gode råd er dyre.

Klubben bestemmer sig for at sætte midlertidige stilladstribuner op bag begge mål på en dispensation fra UEFA. Tribunerne virker mildest talt spinkle og vakkelvorne. At overvære kampen mod de stærke russere fra en af endetribunerne er bestemt ikke en sag for folk med sarte nerver, men tribunerne holder naturligvis, og det samme gør stilen på banen. Jens Madsen afgør kampen med et lettere forkølet skud for øjnene af knap 15.000 tilskuere, og jublen blandes med spekulationer om, hvordan i alverden det skal gå, hvis Brøndby formår at nå semifinalen. Det gør de!

Sydsiden som den så ud til første kamp mod Lyngby BK den 29. marts 1992.

Den 10. april 1991 byder Brøndby AS Roma op til dans på et stuvende fyldt Brøndby Stadion. De mobile endetribuner er blevet justeret og udbygget, så hele 18.000 tilskuere kan overvære et fodboldmæssigt stykke Danmarkshistorie, der aldrig siden er blevet overgået. Blandt Brøndbys fans er det en helt udbredt mening, at dén stadionrekord først vil blive slået, når de er blevet begravet.

Roma er, meget lig pladefundamenterne under de midlertidige tribuner bag målene, presset i bund det meste af kampen, men klarer 0-0. I Rom hiver de sejren hjem på en rædselsscoring af Rudi Völler i kampens sidste, hektiske minutter. Drømmen om en europæisk finale er væk, og det er tvivlen om Brøndby Stadions fremtid også. Der mangler i den grad albuerum.

Sydsiden bliver til

Til Brøndby IF’s første hjemmekamp mod Lyngby den 29. marts 1992 har stadion langt om længe fået endetribuner, og Faxe-tribunen bliver betrådt for første gang. Denne dag er tribunen stadig uden tag, og den fornemmelse af intimitet og råstyrke, Sydsiden er kendt for i dag, var ikke til stede endnu. Fra første dag bliver tribunen taget i besiddelse af klubbens mest medlevende fans, som desværre må lide den tort at se debutkampen gå helt op i hat og briller. Lyngby vinder med 2-1 i en kamp, der fortjener en plads i glemslen.

Men Faxe-tribunen og dens ’beboere’ står stadig sammen om Brøndby IF. Det viser sig hurtigt, at netop dén tribune går hen og bliver et stærkt våben - en benhård 12. mand - for holdet på banen, og dækningen af entusiasmen på ’Faxe’ i pressen er helt enorm. I kampprogrammerne hele vejen op gennem 90’erne kan man læse om den ene modstander efter den anden, der lovpriser stemningen på Brøndby Stadion som den indiskutabelt bedste i Danmark, absolut værdig at sammenligne med udlandet.

Sydsiden 1993

Sydsiden 1993

Det seneste tribunebyggeri løfter Brøndby IF op i luftleje, ingen havde været i stand til at få øje på bare ti år tidligere - og de følgende år bliver det uigendrivelige bevis på, at rammerne for udøvere, tilskuere og partnere skaber en situation, hvor 2 + 2 bliver 5.

Tilskuerne vælter til fodbold i Brøndby. Mange af dem for at opleve stemningen, der udspringer fra Faxe-tribunen, og de kommer tilbage søndag efter søndag. Masser af tilskuere genererer bedre fodboldspil, eller det ser i det mindste sådan ud. Spillerne sprudler af selvtillid, resultaterne kommer i stimer, og med resultaterne melder sponsorerne sig i stadig større antal - faktisk er klubben på et tidspunkt nødt til at oprette ventelister på sponsorater. Det hele kører rundt i en god cirkel, men der er stadig malurt i bægeret.

Brøndbys storkamp mod CD Tenerife og deltagelsen i Champions League udstiller endnu en gang en af stadions få svagheder. UEFAs krav om, at kun siddepladser må benyttes til så store kampe, reducerer stadions kapacitet til et helt uacceptabelt niveau, og nok en gang må Brøndby leje sig ind i Parken. Tilskuere, frivillige, sponsorer, presse - alt skal flyttes ind til København.

Beslutningen bliver endelig truffet: Brøndby vil én gang for alle gøre sig fri af alle disse problemer, og med en kæmpe investering bliver bygningen af et stort, internationalt stadion sat på skinner.  Det hele bygges oven på de eksisterende tribuner, så klubben på den måde bevarer den del af Brøndby IF’s historie.

Den 22. oktober 2000 bliver det nye Brøndby Stadion officielt indviet.